Radikal forvirring
Benedikte Kiær
Kirsten Lee blander fejlagtigt flere ting sammen i sit indlæg, hvor hun kritiserer os for at ville styrke ambulanceberedskabet. For det første er det ikke rigtigt, når Kirsten Lee skriver, at ambulancer med udrykning er fremme inden for 5 til 6 minutter i hele regionen. Af de seneste tal fra regionen, så er 50 procent af ambulancer med udrykning fremme inden for 6 minutter og 18 sekunder. Der er således ikke tale om alle ambulancer. Og ser man på de servicemål flertallet i regionen har vedtaget, så er der flere uger i det nordsjællandske, hvor servicemålet med 90 procent af ambulancerne inden for 13 minutter bliver overskredet. Det vil sige, at regionen ikke lever op til sit servicemål.
For det andet forholder Kirsten Lee sig slet ikke til, at servicemålet for akutte ambulancer uden udrykning endnu ikke bliver overholdt. Er der brug for akut hjælp, men hvor ikke livstruende, så er regionens servicemål, at 90 procent af ambulancerne skal komme inden for 25 minutter. Det seneste tal fra regionen på 28 minutter og 39 sekunder viser, at servicemålet endnu ikke er blevet nået.
Så begynder Kirsten Lee at skyde skylden på 112 systemet! Det er for nemt. Førhen har ambulancerne godt kunne nå de fastsatte servicemål. Ja, der er sket fejl hos politiet – og derfor er det også en god ide, at der sidder personer med sundhedsfaglig erfaring med det akutte område på 112. Men det kan lige så godt også være reddere eller paramedicinere, der ikke længere kører ud med ambulancerne. De har stor erfaring. I øvrigt skal man også huske at langt de fleste opkald til 112 ikke er relevante opkald. Jeg har fået oplyst, at ud af de 6-700.000 årlige opkald til alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen, drejer de 100.000 sig om sundhedsopkald. Og da sundhedsopkald står for godt 80 procent af relevante opkald (brand, politi eller ambulance), så er der mange opkald, som er drengestreger, forkert brug af 112 eller andet. Så derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt i en situation med mangel på læger og sygeplejersker udelukkende at placerer disse sundhedsfaglige personer på en alarmcentral. Det ideelle vil derimod være et miks af reddere, paramedicinere og sygeplejersker på alarmcentralerne.
Kirsten Lee lukker øjnene for, at der er reelle problemer med det nye ambulanceberedskab. Og det er ikke fair at skyde på alarmcentralerne. Der er nemlig også problemer, når vores hospitalsafdelinger direkte til regionens vagtcentral (som ikke alarmcentralen) bestiller en akut ambulance uden udrykning. Her er det en sundhedsfaglig person, som beder om en ambulance. Vores sygehusafdelinger oplever også for lange ventetider på ambulancer, så de nogle gange må aflyse ambulancen og finde anden og dårligere løsning. Eller – som er en yderst dårlig løsning – laver ambulancen om til en akut ambulance med udrykning. Og Kirsten Lee glemmer også at fortælle, at der er så lange ventetider på liggende patienttransport, at der bliver brugt ambulancer til at køre liggende patienttransport.
Ja, jeg vil styrke ambulanceberedskabet. Der er brug for flere biler til liggende patienttransport, så ambulancerne kan koncentrere sig om akutte kørsler. For der er brug for ekstra ambulancer i dagstimerne, hvor presset er størst. Og pengene må findes – bl.a. ved at vi analyserer, hvorfor det nye ambulanceberedskab er blevet dyrere og med længere udrykningstider, end det beredskab vi havde før den 1. september. Vi konservative har hele tiden sagt, at der ville være problemer med planerne for det nye ambulanceberedskab. Vi fik ret og der er behov for handling. Det kan Kirsten Lee ikke lukke øjnene for med i stedet at skabe forvirring med at blande begreber sammen og bringe en ændring af 112 ind i billedet.